English    Sitemap    Print
Zebicon
Zebicon
   

Chokoladekiks digitaliseres

Digitalisering i kunstens tegn

A KASSEN er et kunstnerisk samarbejde, der har resulteret i en række installationsværker. Gruppen ønskede i 2007 at lave en ny loftsrosette til et af de klassiske smukke rum på kunstmuseet Gl. Strand. Den nye rosette skulle være en forstørrelse af en chokoladekiks.

For at kunne skabe rosetten som en tro kopi af en chokoladekiks, var det nødvendigt først at scanne en kiks. Den digitale kopi af kiksen kunne efterfølgende danne grundlag for videre produktion og bearbejdning af rosetten.

Denne case er en beskrivelse i ord og billeder af, hvordan Zebicon hjælper med tilblivelsen af A KASSENs chokoladekiks-rosette.





Forberedelse og afklaring

Idéen til chokoladekiks-rosetten blev skabt allerede  i A KASSENs Malbuchrelieffer fra 2006. Men vejen fra idé til produkt krævede adskillige overvejelser og processer.

For at få digitaliseringsopgaven defineret og afklaret meldte en række spørgsmål sig på banen:

  • Skulle det være en tilfældig udvalgt kiks?
  • Skulle det være en perfekt kiks?
  • Skulle chokolademassen være intakt?

En kiks blev nøje udvalgt og transporteret til Zebicon i beskyttende indpakning.



Konceptskitse fra Malbuch
(A KASSEN 2006)




3D Scanning

Scanningen af kiksen består af en serie enkeltoptagelser, som er taget fra forskellige vinkler, således at alle dele af kiksen er set i mindst én optagelse. De mange scan sammensættes efterfølgende til en komplet 3D model af kiksen.

Et enkelt scan dækker i denne opgave et område på 65 x 50 x 30 mm og genererer op til 800.000 koordinater, som hver især beskriver et punkt på kiksens overflade. Opmålingen er udført med et ATOS I scannersystem.

På billedet til højre ses den færdige scanning af chokoladekiksen. Den scannede kopi kan skaleres både op og ned afhængig af kundens behov. 





Fremstilling af kiksen

Resultatet fra scanningen er en polygonmodel i filformatet STL, der kan anvendes direkte til programmering af produktionsudstyr. I dette tilfælde blev STL-filen brugt til programmering af den 3-aksede CNC-fræser, der skulle fremstille kiksen i materialet Cibatool.

Østjydsk CAD-CAM A/S udførte både CNC-programmeringen i AlphaCAM, samt selve udfræsningen for A KASSEN. Nedenfor ses en række billeder fra fremstillingsprocessen. Klik på billederne for at se en større udgave.










Bearbejdning

Efter rå-fremstilling hos Østjydsk CAD-CAM A/S krævede kiksen lidt efterbearbejdning for at få det rette kunstneriske udtryk. Den blev bl.a. slebet og malet, samt justeret i tykkelse efter en æstetisk vurdering af rosetten som helhed.








Udstilling

Efter adskillige tanker, processer og arbejdsgange, fik chokoladekiks-rosetten til sidst sin plads på EXIT 07 udstillingen på kunstmuseet Gl. Strand.

Gengivet med tilladelse fra A KASSEN, www.akassen.com.



 
Zebicon
Download           Support