Jellingstenene set i nyt lys
Dato: 10.11.08Jellingstenene er et af Danmarks vigtigste unikke monumenter, og deres bevaringstilstand er derfor altid i fokus blandt videnskabsmænd og historieinteresserede. En klar, præcis og udtømmende dokumentation var ambitionen, da Nationalmuseet i foråret 2007 ønskede at bedømme Jellingstenenes bevaringstilstand og afklare kort- og langsigtede foranstaltninger for at sikre stenene fremover.
Valget faldt på 3D lysscanning som en af de centrale teknologier i projektet. Metoden har gjort det muligt at skabe en nøjagtig digital kopi af de to runesten, som efterfølgende har dannet grundlag for omfattende analyse, granskning og inspektion, herunder sammenligning med tidligere afstøbninger af stenene. Zebicon var nationalmuseets partner i arbejdet med at scanne Jellingstenene.
Fremtiden møder fortiden
Et af de spændende aspekter ved den nye undersøgelse af Jellingstenene er, at der er blevet pustet nyt liv i fortidens dokumentation af stenene. Zebicon har nemlig også scannet de tidligere afstøbninger med det formål at kunne sammenligne nutiden med fortiden. Scanningen af de gamle afstøbninger er blevet sammenlignet med scanningen af selve stenene, og afvigelserne mellem de to sæt data er blevet præsenteret i letforståelige farveillustrationer.
Ved at anvende den ny 3D teknologi videnskabeligt, er værdien af den gamle historiske dokumentation blevet øget markant. På baggrund af scanningen og sammenligningen med tidligere afstøbninger, har det været tydeligt at identificere selv meget små ændringer og forandringer på Jellingstenene. Samtidig har det været enkelt at klarlægge de afvigelser, som kan tilskrives datidens teknikker og afstøbningsprocesser. En viden som Nationalmuseet har brugt konstruktivt i sammenligningen med nutidsbilledet af Jellingstenene.
Resultaterne fra Zebicons 3D scanning har givet Nationalmuseet forståelse for stenenes tilstand, og har hjulpet til at drage de nødvendige konklusioner på et sagligt og veldokumenteret datagrundlag.
Læs mere om 3D scanning af Jellingstenen her.

