English    Sitemap    Print
Zebicon
Zebicon
   

Håndlavet tuning kopieres

Holdverdensmester Kenneth Bjerre

Zebicon scanner topstykket fra Kenneth Bjerres speedwaycykel for at skabe endnu en vinder motor.

Zebicon har scannet et topstykke for Bjerre Racing, med henblik på at få fremstillet en eksakt kopi. Bjerre Racing står bag den unge succesfulde speedwaykører Kenneth Bjerre, og teamet oplevede, at på trods af ens specifikationer og fabrikat, så kørte én motor markant bedre end de øvrige.

Årsagen skal findes i topstykkets fremstillingsmetode, der består af en automatiseret fræseproces og efterfølgende manuel bearbejdning med slibemaskine. Det manuelle slibearbejde bevirker, at to topstykker aldrig bliver 100% ens, og køreren foretrækker derfor ofte en motor frem for en anden. 

 

Overfladegeometri på håndslebne kanaler

Scanning løste problemet
Zebicon scannede Kenneth Bjerres foretrukne topstykke og leverede dermed overfladegeometrien på topstykkets geometrisk følsomme og håndslebne kanaler. Resultatet fra scanningen, i form af en IGES-overfladefil, blev efterfølgende afleveret til Værktøjsfabrikken Paw, der på baggrund af scanningen, udarbejdede et CAM-program til fræsning af et nyt topstykke med eksakt samme dimensioner. Således blev der skabt en nøjagtig kopi af det originale topstykke.

"Det har ikke tidligere været muligt at opnå samme testresultat for to motorer," udtaler manager Ivan Bjerre. "Nu er det lykkedes og det fungerer rigtig godt. Alle dele kører nemmere og det er betydeligt bedre end vi har været vant til med andre nye topstykker."

Det nye specialfremstillede topstykke har gjort, at Kenneth Bjerre i dag ikke har præferencer i forhold til, hvilken motor han kører løb med.

 
Zebicon
WeTransfer           Download           Support