Utzon træmodel
![]() |
Jørgen Utzons originale model af operahuset i Sydney er blevet 3D scannet hos Zebicon
Den originale træmodel af operahuset i Sydney, skabt af arkitekten Jørgen Utzon, har været en tur forbi Zebicon. Modellen, der ligger til grund for det berømte og storslåede byggeri i Australien, skulle 3D scannes med henblik på at lave en komplet kopi til masseproduktion.
Modellen består af tre elementer og illustrerer tankerne bag bygningsværket. De velkendte og komplekse runde skal-sektioner, der ofte fortolkes som en flåde af hvide sejlskibe, er skåret ud af en kuglegeometri, og når de placeres i de rette positioner, dannes en komplet halvkugle.
Kulturel verdensarv
Jørgen Utzon designede operahuset i 1957-59, og i perioden ændrede han det oprindelige designkoncept, der ses i træmodellen, til den konstruktion vi i dag kender fra Sydney.
Stedet er en af verdens mest besøgte turistattraktioner, og er desuden på UNESCOs liste over kulturel verdensarv.
Det tog ca. 2 timer at scanne modellen, der blev dokumenteret med 170 punkter pr. mm². Reproduktion af træmodellen varetages af det australske firma Forest For The Trees.




