ATOS Capsule

High-end scanner ideel til industrien

ATOS Capsule er en 3D scanner udviklet til industrien. Det særlige ved ATOS Capsule er dens kompakte design og et ikke-reflekterende glaspanel, der beskytter optik og elektronik imod støv og vandsprøjt.

ATOS Capsule er en meget robust løsning og er dermed ideel til produktionsmiljø. Glaspanelet kan fjernes og linserne udskiftes, så måleområdet kan tilpasses emnets størrelse. 

ATOS Capsule kan konfigureres i et fuldautomatisk setup, hvor både scanning og rapportering kører uden operatørindblanding. 

ATOS Capsule fås med 8 eller 12 megapixel kameraer og adskillige måleområder, hvilket betyder at det er muligt at scanne både små og mellemstore emner med en høj lokal opløsning.

Scannerens kompakte design, lave vægt og korte arbejdsafstand, gør ATOS Capsule simpel at arbejde med.

Med Blue Light Technology og to kameraer i høj opløsning, udfører ATOS Capsule 3D scanning ud fra GOMs Triple Scan princip. Et princip, som resulterer i høj præcision, samt forbedret og hurtigere måling på komplekse emner.

 

Under scanningen projiceres et præcist mønster af striber (fringe projection) ned på emnets overflade, og optages af de to kameraer, som er kalibrerede i stereokamerasetup. Der opsamles data på de overflader, hvor de to kameraers ”synsfelter” er overlappende.

I denne proces er projektoren i midten passiv og bidrager alene med projektion af striber. Ved at bruge Triple Scan Technology, gøres projektoren til en kalibreret enhed i målingen, og dermed er det muligt at opsamle data ved hjælp af et enkelt kamera i kombination med projektorenheden.

På denne måde opsamler scanneren data på emnet i følgende overlappende synsfelter: 

  • Venstre kamera / Højre kamera
  • Venstre kamera / Projektor
  • Højre kamera / Projektor

Ordet Triple Scan Technology refererer således til, at der i scanningsprocessen bruges tre forskellige metoder til dataopsamling. Da både kameraer og projektor er kalibrerede, kan alle tre elementer bruges i udregningen af koordinater.

Ved at anvende Triple Scan Technology opnås en fordel ved scanning af emner med blanke overflader, fordybninger og kompleks geometri.

Projektorenheden på ATOS-scannere er baseret på Blue Light Technology, hvilket betyder at scanneren projicerer lys fra et specifikt blåt frekvensområde ned på emnet. Hermed kan omgivelsernes lys filtreres fra i scanningsprocessen, så det ikke forstyrrer og skaber støj i målingen. Den kraftige Blue Light lyskilde resulterer således i effektiv og hurtig måling.

ATOS Capsule
Målevolume MV70 - MV320
Kamerapixels 8M, 12M
Punkttæthed 0,02 mm - 0,10 mm
Setup Manuelt, Automatiseret
Udskiftelige linser Ja
Blue Light Technology Ja
Triple Scan Technology Ja

ATOS Plus

ATOS Plus er tilbehør til ATOS scannere og er en kombination af 3D scanning og fotogrammetri. Med ATOS Plus opnås en fuldstændig automatiseret emneopmåling. Læs mere.

ATOS ScanBox serie 4

ATOS ScanBox 4105 er et fuldautomatiseret målesystem, som er velegnet til kontrol af mindre emner op til 500 mm og 100 kg. Læs mere.

ATOS ScanBox serie 5

ATOS ScanBox 5108 og den større udgave ATOS ScanBox 5120 håndterer måling af emner op til 2000 mm og op til 500 kg.
Læs mere.