Zebicon udnævner Katja Ramsing som ny administrerende direktør
Efter mere end 20 år som direktør giver Zebicons stifter, Jeppe Hebsgaard Laursen, stafetten videre til Katja Ramsing, som netop er tiltrådt som ny administrerende direktør.
En del af Zebicon siden 2008
Katja Ramsing har været en del af Zebicon siden 2008 og har gennem årene haft flere centrale roller i virksomheden.
Senest kommer hun fra stillingen som salgschef, hvor hun har arbejdet med rådgivning og leverancer af optiske 3D målesystemer til industrien. Med sit indgående kendskab til både kunder, teknologi og organisationen bringer hun mange års erfaring med sig ind i rollen som administrerende direktør.
Et nyt kapitel for Zebicon
Ledelsesskiftet markerer et nyt kapitel for Zebicon, som siden 2003 har arbejdet med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien som dansk distributør af udstyr fra Carl Zeiss GOM Metrology.
Samtidig er der også fokus på kontinuitet i virksomheden. Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter nemlig i en strategisk rolle og vil fortsat være tæt knyttet til Zebicons videre udvikling.
Klar til fremtiden
Med Katja Ramsing i spidsen fortsætter Zebicon arbejdet med at udvikle og levere løsninger inden for optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.
Hos Zebicon ser man frem til det nye kapitel og til at bygge videre på det fundament, virksomheden har opbygget gennem mere end to årtier.


