ATOS Compact Scan

Fleksibel letvægtsscanner

ATOS Compact Scan har skabt en helt ny klasse af scannere inden for 3D måleteknik og inspektion.

Den kompakte letvægtskonstruktion giver nye anvendelsesområder og sikrer maksimal tilpasning til forskellige miljøer, især i smalle og snævre områder. Scanneren fra GOM er baseret på high-end teknologi og leverer præcisionsdata til reverse engineering, 3D måling og inspektion.

ATOS Compact Scan er et letvægtssystem, der er nemt at transportere. Alle elementer i målesystemet pakkes let sammen i den tilhørende kuffert. Herudover medfølger en bærbar computer til databehandling.

Scanneren anvender stereokamera setup, kombineret med Blue Light Technology, der gør scanningsprocessen uafhængig af lys i omgivelserne. Udstyret fås med kameraer i høj opløsning og adskillige måleområder, hvilket betyder at både små og store emner kan scannes med høj datatæthed og i god kvalitet.

ATOS Compact Scan er et komplet målesystem til højpræcisionsmåling. Der medfølger professionelt inspektionssoftware, samt oplæring og support

Projektorenheden på ATOS-scannere er baseret på Blue Light Technology, hvilket betyder at scanneren projicerer lys fra et specifikt blåt frekvensområde ned på emnet. Hermed kan omgivelsernes lys filtreres fra i scanningsprocessen, så det ikke forstyrrer og skaber støj i målingen. Den kraftige Blue Light lyskilde resulterer således i effektiv og hurtig måling.

ATOS Compact Scan
Målevolume MV40 - MV1200
Kamerapixels 8M, 12M
Punkttæthed 0,01 mm - 0,48 mm
Setup Manuelt
Udskiftelige linser Ja
Blue Light Technology Ja
Triple Scan Technology Nej

GOM Inspect Professional 

GOM Inspect Professional er et ekstra softwaremodul til offline analyse og rapportering. Ved at tilkøbe en ekstra licens, frigives timer på scanneren og processen effektiviseres. Læs mere.