Zebicon byder velkommen til ny tekniker, Morten Bjerg

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Morten Bjerg, som netop er startet som tekniker hos Zebicon.

Morten kommer med mange års erfaring inden for måleteknik og har en stærk teknisk baggrund som uddannet elektronikfagtekniker. Gennem størstedelen af sin karriere har han arbejdet mere med måleteknik end traditionel elektronik.

Solid erfaring fra måleverdenen

De seneste 15 år har Morten været en del af måleafdelingen hos Siemens Gamesa, hvor han blandt andet har arbejdet med målesystemer samt udstyr til validering og certificering af prototype-vindmøller i virksomhedens udviklingsafdeling.

Dermed er måleverdenen langt fra ny for Morten, som gennem mange år har arbejdet med tekniske løsninger og avanceret måleudstyr.

Nye teknologier og nye muligheder

Selvom måleteknik er velkendt territorium, er 3D scanning et nyt område for Morten – og netop dét var med til at gøre jobbet hos Zebicon ekstra interessant.

“Både jobbet og teknologien lød spændende, og så ville jeg gerne finde et job med flere forskellige typer opgaver. Jeg har også selv været vant til at planlægge min tid, og det kan jeg godt lide. Jeg tror, rollen hos Zebicon kan give noget af den samme fleksibilitet – og derfor også passe rigtig godt til mig,” fortæller Morten.

En del af teamet hos Zebicon

Hos Zebicon kommer Morten blandt andet til at arbejde med service af 3D systemer, forskellige typer måleopgaver samt teknisk support til vores kunder i tæt samarbejde med resten af teamet.

Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at have Morten med på holdet. Velkommen til Zebicon.