Gå til hoved-indhold

ARAMIS workshop

Materialetest og deformationsanalyse

28. oktober 2026 i Billund

Når du tester et materiale eller en komponent, fortæller slutresultatet ikke altid hele historien. Det kan være mindst lige så interessant at se, hvad der sker undervejs: 

Hvor begynder emnet at give sig? Hvordan ændrer det form? Og hvordan bevæger det sig, mens det bliver belastet?

Alt dette dykker vi ned i den 28. oktober, når vi inviterer til ARAMIS-event her hos Zebicon – så kom med, og bliv klogere på, hvordan optisk måleudstyr kan bruges til at analysere deformation og bevægelse i praksis.

Dagen byder blandt andet på faglige oplæg, konkrete eksempler og demonstrationer af både software og hardware, så du kommer helt tæt på teknologien. 

Ud over vores egne specialister får vi også besøg af ARAMIS-ekspert Markus Klein, Product Sales Manager hos ZEISS, som deler ud af sin viden om ARAMIS og teknologiens anvendelsesmuligheder.

Tilmeld dig her

Trækprøve

Program den 28. oktober 2026

Programmet er foreløbigt, og der kan derfor ske mindre ændringer frem mod eventen. Vi sørger for forplejning i løbet af dagen.

09:30 - 10:00 Velkomst og morgenbrød hos Zebicon
10:00 - 10:45 Introduktion til dagen og rundvisning i målelab
10:45 - 11:00 Introduktion til ARAMIS
11:00 - 11:30 Live demonstration af ARAMIS
11:30 - 12:00 Anvendelsesmuligheder med ARAMIS
12:00 - 13:00 Frokost
13:00 - 13:30 Brugerfortællinger fra virkeligheden
13:30 - 14:00 Teknisk session: Sådan fungerer ARAMIS
14:00 - 14:30 Fra måling til analyse i ZEISS CORRELATE Pro
14:30 - 14:45 Afrunding og evaluering
14:45 Kaffe, networking og mulighed for at tale med eksperterne

Praktisk info

Dato: 28. oktober 2026

Tid: Kl. 9:30 - 14:30

Sted: Hedegårdsvej 11, 7190 Billund

Pris: Gratis

Tilmeldingsfrist: 19. oktober 2026

Obs:

 Noget af eventet vil foregå i vores temperaturstyrede målelaboratorium (20°C), så tag eventuelt en varm trøje med. 

 Vær også opmærksom på, at meget af dagen vil foregå på engelsk, da en af vores eksperter kommer til at fortælle og forklare på engelsk. 

Målgruppe

Eventet er for dig, der:

  • Arbejder med test, produktudvikling eller validering af materialer eller produkter
  • Vil se, hvordan et emne bevæger sig eller reagerer, når det bliver belastet.
  • Arbejder med beregninger og simuleringer og vil sammenligne dem med data fra fysiske tests.
  • Vil have mere viden ud af dine tests, så du kan træffe bedre beslutninger tidligere i udviklingen.
  • Er nysgerrig på optisk 3D måling og vil opleve teknologien live på konkrete tests.

Hvad går du hjem med?

Ved deltagelse i ARAMIS workshoppen går du hjem med en bredere forståelse for mulighederne med 3D måleteknik.

Du får indsigt i, hvordan denne teknologi anvendes i industrien, og hvordan vi arbejder med 3D data i forbindelse med materiale tests.

Det betyder, at du kommer herfra med værktøjer, som kan hjælpe dig i beslutningsprocessen, hvis din virksomhed overvejer at investere i 3D måleudstyr til deformations analyse og materiale tests.

 

Tilmeld dig her


Relaterede teknologier