Stort fokus på 3D TECH på hi-messen 2021
Stort fokus på 3D TECH på hi-messen 2021
I hallen for underleverandører havde MCH og CFI i år samlet et stort område for virksomheder inden for 3D TECH, hvor de besøgende bl.a. kunne opleve Zebicon a/s
3D scanning er en teknologi, som bliver mere og mere udbredt til både reverse engineering og kvalitetskontrol på tværs af industrier. Det betyder at kendskabet til teknologien også er stigende, hvilket er noget Zebicon har kunne mærke på årets hi-messe.
Direktør Jeppe H. Laursen udtaler, ”Vi oplevede at messens besøgende kom med en langt større forståelse for teknologien, og kompleksitetsgraden af spørgsmålene var generelt meget højere, end hvad vi tidligere har oplevet.”
En grund til det er, at 3D scanning i dag er en anerkendt teknologi, men derudover er Zebicon sikre på, at messens 3D Tech område har været med til at tiltrække de rette besøgende.
”Ved at MCH og CFI samlede så mange leverandører inden for 3D Tech, skabte det ekstra fokus på teknologiernes muligheder. Derudover gjorde det de besøgende opmærksom på, hvor de finder deres underleverandører på dette område.” fortæller Jeppe H. Laursen.
Overvældet af positiv feedback
På Zebicons stand kunne de besøgende opleve 3D scanning i forskellige afskygninger. Her var det især de nye mindre 3D scannere, som vakte opsigt og skabte stor trafik på standen.
”Vi var overvældede over den store positive feedback, der var på de nye 3D scannere, vi medbragte på hi21. Det var første år, vi demonstrerede håndholdt 3D scanning, og vi oplevede en enorm interesse fra både nye kontakter og eksisterende kunder,” fortæller Jeppe H. Laursen.
Zebicon er godt tilfredse med messen, som bød på mange gode dialoger og aftaler om fremtidigt samarbejde.